Meny

Du anvender allerede uddannelse for bæredygtig udvikling i din undervisning

Af Maria Nordquist, Maud Wall, Måns Olsson og Peter Pripp

Undervisning i bæredygtig udvikling er enkelt og fuld af håb, når man tænker det ind i alle skolefag. De fleste lærere arbejder allerede med bæredygtig udvikling i undervisningen – uden at vide det. Det kræver bare en smule øget bevidsthed at udnytte læringspotentialet fuldt ud.

Bæredygtig udvikling er et tilbagevendende begreb i vores styredokumenter og i samfundet som helhed. Det er også med i skolens værdigrundlag og i næsten alle fag, men hvad indebærer det, og hvordan får vi det ind i undervisningen? Der udføres allerede en masse arbejde, som indgår i bæredygtig udvikling. En øget bevidsthed om dette kan igen bevirke, at både arbejdet og samarbejdet omkring bæredygtighedsspørgsmål øges.

20140622-DSC_4121

Bæredygtig udvikling handler om fælles ansvar og solidaritet mellem generationer, mellem kvinder og mænd og mellem etniske grupper og lande. Bæredygtig udvikling er ifølge FN: “en udvikling der opfylder de nuværende behov uden at sætte kommende generationers muligheder for at opfylde deres behov over styr”. Begrebet består af tre dele:
• Social bæredygtighed
• Økologisk bæredygtighed
• Økonomisk bæredygtighed

Bæredygtig udvikling handler ikke kun om CO2-udslip og skadelig kemi, men om så meget mere. Naturligvis er miljøspørgsmål vigtige, men i begrebet ligger der bl.a. også et ønske om at give eleverne handlemuligheder og tillid til deres evne til at påvirke. I en verden, hvor klimatruslerne er overhængende, er det vigtigt at unge mennesker kan håndtere og bearbejde informationer, tage stilling og argumentere samt vide, hvordan man på forskellig vis kan påvirke fremtiden.

Der findes ressourcer til bæredygtig udvikling
At undervise elever, så de udvikler forståelse for bæredygtig udvikling, er enkelt. Eleverne er ofte meget engagerede i bæredygtighedsspørgsmål. De vil indånde frisk luft, de ønsker at dyrene har det godt, og de ønsker retfærdighed mellem fattige og rige lande.

Mange lærere arbejder allerede i dag med bæredygtighedsspørgsmål. Der findes større tværfaglige projekter, men også individuelle indslag i enkelte fag. For eksempel kan en tekstanalyse tage sit udgangspunkt i en tekst, der handler om bæredygtighed.
Der findes mange ressourcer i Malmö kommune, som skolerne kan anvende.Det gælder både lærernes kompetenceudvikling og undervisningen. Start i det små. Prøv – det er enkelt og giver eleverne håb om forandring.

Bedømmelseskriterierne er tværfaglige
I hvert enkelt skolefag er der en række færdigheder, som skal bedømmes. Disse færdigheder kan være af typen “analysere hvordan…”, “vurdere løsninger på…” eller “anvende (skolefagets) begreber og modeller”. Ganske vist har hver enkelt færdighed et fagspecifikt indhold, men grundlæggende er det netop analyse, sammenligninger, begrebsforståelse og informationshåndtering, der står i fokus. Det er noget, som hver enkelt elev skal øve sig i, og hver enkelt pædagog skal bedømme.

Samarbejde og konsensus gør det lettere at bedømme eleverne og give dem karakterer, og det giver desuden en langt mere konsekvent karaktergivning på skolen. Det centrale indhold for samtlige skolefag giver støtte til undervisning, og derfor kan det være en god idé at lade bl.a. det tværfaglige arbejde være centreret omkring netop det.

Smertefrit samarbejde, for alvor
På 9. klassetrin arbejder vi meget med FN’s millenniummål, hvor vi samarbejder i fagene svensk, samfundsfag, geografi, historie og engelsk. Ud over den rent sproglige bedømmelse af skriftlig fremstilling og teksthåndtering i fagene svensk og engelsk, er der færdigheder, som kan bedømmes ud fra flere af fagene. Eleverne behøver kun at skrive én opgave, men kan få den godskrevet i op til fem fag.

Vi har erfaret, at det kan forløbe ganske enkelt og smertefrit, hvis man starter på et enkelt niveau. Begynd at samarbejde med nogle få kollegaer omkring et fagområde, der føles naturligt.

Læreres samarbejde og indflydelse
Lærere, rektorer, embedsmænd, politikere og medier fokuserer som regel på det, der er nemt at måle: resultater i enkelte fag og kvalifikationer til videregående studier. Der findes strukturer i skolen, som bevirker, at der som regel fokuseres på enkelte fag og ikke på den overordnede opgave, som er angivet i læreplanen. Blandt andet indgår demokratiforståelse, miljøperspektiver og bæredygtig udvikling i skolens overordnede opgave. Ansvaret herfor påhviler rektorer og lærere. Skolen skal også arbejde med det, som er svært at måle.

Rektorcirkel Öresundsklassrummet (15) bbh Foto Peter Mulvany

Forfatterne deltager i Öresundsklassrummets Rektornetværk og arbejder som rektorer eller teamledere på deres skoler.
– Lærere, der arbejder sammen og som har indflydelse på skolens organisation, har rektorer, der har skabt gode forudsætninger.

At samarbejde omkring bæredygtig udvikling tager tid. Her kan skolelederen spille en særdeles vigtig rolle ved at give sine lærere plads til koordinering. Der kræves en tydelighed i organisationen samt systematik i bedømmelse og kompetenceudvikling. Det er nødvendigt, at rektorerne giver lærerne stor indflydelse på bemanding og skemalægning. Når lærerteamet i fællesskab gennemfører deres planlægning, åbnes der muligheder for samarbejde mellem skolefagene. Det er vigtigt at huske på, at eleverne har gavn af at forstå, at viden ikke er fagspecifik, men dukker op igen inden for flere fagområder og frem for alt spiller en rolle for livet uden for skolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *