Meny

Nesledyr eller nældecelledyr – svensk/dansk elevmøde i Öresundsklassrummet i november på Den Blå Planet

Pilbäckskolans 5. årskurs og 5. U fra Randersgades Skole mødtes til endnu en dag med fælles undervisning under temaet ”Det Blå Øresund”; denne gang i Den Blå Planets skoletjeneste og mellem de imponerende akvarier på udstilling. Dagens undervisning handlede om marin evolution, stamtræer og klassificering. Eleverne var på forhånd delt op i blandede svensk/danske grupper og havde også haft kontakt med hinanden i grupperne, inden det fysiske møde nummer to i samarbejdet. Det var en dag med meget latter, mange nye faglige begreber – på to sprog – og megen undren, nysgerrighed og begejstring blandt alle eleverne.

Næste gang eleverne mødes bliver på Pilbäckskolan i foråret, hvor de danske elever og lærere kommer til at opleve en svensk skoledag på en helt nybygget, bæredygtig og klimatilpasset folkeskole. I Öresundsklassrummets kommende nyhedsbreve vil du kunne læse mere om eleverne og lærernes samarbejde på tværs.

Vil du vide mere om mulighederne for elevsamarbejder i Öresundsklassrummet, kan du kontakte Anja Liebermann på e-mail: anjali@buf.kk.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *